SilverRoses Norske Skovkatte
Vi er et familie opdræt og bor i et hus i Aabenraa. Vi haft kat i mange år, og vores ældste kat som egentlig skabte interessen for den Norske Skovkat, er O'Malley på 16 år. Han er en blandings kat og sikkert NFO / MCO blanding, Hvid med et gråt V i panden og lang pels.Han er købt på et dyrehospital som 3 mdr. killing.
Da vi for nogle år siden troede han var døden nær begyndte vi at kigge efter en norsk skovkat. Det blev så Chrisycats Dizzy.
Vores katte er en del af familien og er derfor vant til børn. De er meget sammen med os og kommer med ud i haven i sele når vi er der.
Tfl nr.: 3022 0796 (bedst efter kl.19 på hverdage)
Mail: anja@dk-silverrose.dk
Wir sprechen deutch.
We speak english.
Køb af Killinger
Som registreret opdrætter under FIFé er der en del grundlæggende nedskrevne regler man som opdrætter er forpligtet til at efterleve. Desuden findes der også det, jeg betragter som et etisk kodeks for, hvad man som ansvarlig opdrætter bør følge og efterleve. Begge dele tjener det alt overvejende formål; at bevare den Norske Skovkats sundhed, karakterstika og generelle omdømme. Dette bakker jeg fuldt op omkring..
Alle killinger sælges naturligvis med en FIFé stamtavle udstedt af Felis Danica. At der følger en stamtavle med killingen er din garanti for, at du som køber får en ægte Norsk Skovkat og ikke kun en "look a like". Og samtidig medfølger, der en salgskontrakt, der tilgodeser både du og jeg, og ikke mindst killingen.
Alle killinger, der sælges er desuden sundhedstjekket, minimum 2 x vaccineret, og den er chippet. Sælges killingen til kæl vil den desuden være neutraliseret. Der medfølger også et tilbud om 1 års medlemsskab af Norsk Skovkattering.
Killinger må overdrages til nyt hjem, når de er 12 uger gamle. Men skal killingen neutraliseres finder jeg det mest betryggende, at killingen får lov, at komme sig over indgrebet i trygge og vante omgivelser. Derfor vil en killing, der er solgt til kæl oftest først kunne flytte til sit nye hjem når den er ca. 14 -15 uger gammel. Skal killingen til udlandet vil den også være rabies vaccineret og der skal gå 21 dage fra den har fået vaccinen til killingen kan rejse. Det er købers opgave at finde ud af hvad der kræves i det enkelte landt samt betale for evt. ekstra udgifter ved salg til udlandet.
Iøvrigt......
Har du læst hertil - så læs endelig videre.......
Som opdrætter har jeg et mål med hver eneste parring i forhold til mit opdræt. Jeg kan selvklart ikke beholde alle killinger selv, og må derfor finde nye gode hjem til mange af de killinger, der kommer til verden her. Alle killinger fortjener et nyt godt og kærligt hjem. De fortjener også, at man virkelig har overvejet, hvorfor man ønsker en Norsk Skovkatte killing, og at man har sat sig ind i de basale behov en Norsk Skovkat har.
Jeg ønsker ikke, at sende mine killinger ud til nye ejere, hvor det er øjeblikkets spontanitet, der ligger til baggrund for at købe en killing herfra. Og dette gælder uanset om det er en kælekat eller en avlskat man ønsker.
Inden man køber en killing bør man gøre sig klart, at katte kan blive gamle - op til 10-15 år er meget normalt, og nogle bliver endda endnu ældre. Desuden trives langt de fleste katte generelt bedst med en artsfælle, som kan give den det vi mennesker ikke formår - uanset hvor ansvarlige og kærlige ejere vi end er. Af samme grund gives der rabat ved køb af killing nr. 2.
Undtagelsesvis sælges der killinger, som har en åben stamtavle. At stamtavlen er åben betyder, at killingen tegner lovende med henblik på, at indgå i et fremtidigt opdræt.
For at komme i betragtning til, at købe en killing med åben stamtavle kræves det, at man som minimum er registreret opdætter og har nogle år på bagen i forhold til opdræt. Desuden medfølger der et ønske om, at killing indenfor dens første 2 leveår som minimum udstilles 3 gange.
Priser............
En killing til kæl er hos mig billigere end en killing, der sælges ud til registrerede opdrættere med åben stambog.
Prisen for en killing til kæl starter ved 6500,- kr. Er der tale om en killing til opdræt, vil prisen variere i forhold til kvalitet og stamtavlens sammensætning.
Vil man reservere killingen med henblik på, at sikre sig, at killingen ikke bliver solgt til anden side, da udgør en reservation af en killing en betaling på 2000,- kr. Et indbetalt reservations gebyr refunderes ikke i fald man senere fortryder.
Er killingen til salg eller hvordan skal man lige forstå "Status"...... ?
Jeg har valgt at have følgende status opdatering på mine killinger:
Interesse vist = En køber kigger killingen an og der er en igangværende korrespondance, men killingen er stadig, at betragte som værende til salg.
Reserveret = Der er betalt et depositum af køber, hvilket skal betragtes som om, at killingen er reserveret til denne køber. Dog kan killingen evt. komme til salg igen.
Solgt = Killingen bor i sit nye hjem eller hele købsprisen er betalt.
On hold = Killingen er under overvejelse som en "beholder". Altså overvejer jeg selv at beholde killingen. Killingen kan dog sagtens komme til salg igen.
Iøvrigt......
Er du stadig interesseret i en killing efter at have læst ovenstående, da er du meget velkommen til at kontakte mig pr. telefon eller mail. Jeg viser gerne mine killinger frem og et hvert besøg er meget velkomment. At opleve og se mine killinger er helt gratis - og de vil alle elske at få besøg.
Kontakt information:
Tfl nr.: 3022 0796 (bedst efter kl.19 på hverdage) send helst SMS med info om dig og hvilket liv du kan tilbyde en kat.
Mail: anja@dk-silverrose.dk
Copyright © All Rights Reserved DK SilverRose